Historie

Mallorca er den største af øerne i den baleariske øgruppe bestående af Mallorca, Menorca, Ibiza, Caprera, Formentera og en række småøer i samme farvand. Man har spor fra mennesker for mere end 3000 år siden. Dengang var det urbefolkningen kaldet “slyngekasterne” der var et vildtlevende folkefærd, der angreb de fremmede der forsøgte at slå sig ned på øen.

Omkring år 123 f. Kr. startede romerne deres indtog på Mallorca. Som så mange andre steder, begyndte romerne at bygge veje og byer, og herfra stammer de to store byer Palma og Alcudia. Tager man en tur til Alcudia og besøger den gamle by, kan man stadig se store dele af de gamle romerske bygninger, i form at et kraftigt fæstningsværk.

Da araberne erobrede Spanien, kom de også til Mallorca, hvor de bla. anlagde store havne og lærte(tvang) mallorcinerne til at bygge de karakteristiske terasser til brug for haver og afgrøder. Disse terasser kan stadig findes på nord-siden af Mallorca, og er i sig selv en udflugt værd.

I år 1229 tilbage-erobrede Spanien Mallorca. Det siges at Kong Jamie I havde 16.000 med da Spanien erobrede hovedbyen Palma tilbage og efterfølgende resten af øen. Som resultat af dette slag, blev kristendommen indført og den store katedral i Palma blev opført. Efterfølgende er de fleste spor efter araberne fjernet, og erstattet af den spanske/katolske kultur.

Efter demokratiet blev indført i Spanien efter 1977, endte Mallorca som en af de 17 ny-oprettede spanske regioner, der pga. turismen er den stadig en af de rigeste regioner i Spanien.

Lukket for kommentarer.